Federico García Lorcas magiske univers, sildret med musik, dans, poesi og kunst. En poetisk digtkoncert for alle sanserne. Arrangementet er et samarbejde imellem Furesø Biblioteker og Farum Kulturhus.
I digtkoncerten DANS, MÅNE! vil guitarist Poul Jacek Knudsen, sanger Gustav Rey Henningsen og danser og klassisk pianist Julie Andkjær Olsen føre jer rundt i dette univers, recitere digte af Lorca, spille, synge og danse den 'ægte', traditionelle flamenco, fremføre flere eksempler på Lorcas digte sat i musik og Lorcas egen musik og endelig den franske komponist Debussys klaverstykke 'La soirée dans Grenade', en klangfuld fantasi over appelsintræer og fjerne danserytmer.
Det bliver en aften fuld af måner, mandelblomster og kastagnetter, for en stund vil vi lade natten bestemme. En nat, hvor drøm og virkelighed mødes i en dans