Vokalensemblet Vigdis er et ambitiøst, ungt kvindekor. Vi stræber efter en nordisk lyd med nerve, som både kan være kraftfuld og moden, men også sårbar, let og afrundet.
Kvinderne i Vigdis er vidt forskellige, men deler en fælles kærlighed til musikken og et ønske om at udbrede den til alle, der har lyst til at lytte. Alle sangere er klassisk trænede med erfaring fra nogle af de bedste danske kor såsom Camerata, DR Pigekoret, DUVE og Aarhus Pigekor. Vokalensemblet Vigdis dirigeres af Anne- Terese Sales. Anne-Terese er uddannet hørelærepædagog fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og korleder fra Syddansk Musikkonservatorium. Udover at være dirigent for Vokalensemblet Vigdis er Anne Terese Sales chefdirigent for Sankt Annæ Pigekor. Ved koncerten kombineres velkendte sange fra den danske sangskat og vores nabolande med nyere kompositionsmusik i en stemningsfuld efterårskoncert. Fri adgang, tilmelding er ikke nødvendigt