Udstillings åbning.
Lørdagssysler: Fællesskab - Fortællinger - Forbundethed
I århundreder har håndarbejde været et samlingspunkt for mennesker. Initiativet Lørdagssysler er et eksempel på, hvordan den gamle tradition stadig blomstrer i nutidens Danmark. Siden 2018 har interessen for håndarbejde ført mennesker med vidt forskellige baggrunde sammen. Nogle har boet på Furesøegnen hele deres liv, flere har søgt hertil fra andre kommuner eller lande. Nogle bærer minder om håndarbejde fra deres barndom med sig, andre prøver for første gang at give sig i kast med den gamle kunst. I et fælles rum udforskes fortidige og nutidige teknikker, mens samtale, forståelse og gensidig nysgerrighed går hånd i hånd. Udstillingen viser uddrag af de håndarbejdsprojekter, som er blevet til gennem Lørdagssysler.
Udstillingen åbner i foyeren i Farum Kulturhus lørdag den 7. marts kl. 13.00.
