
En hyldest til Marilyn Mazur. Musik fra bl.a. Makiko Hirabayashi Trio, Marilyn Mazur Special 4 og Marilyn Mazur Group denne aften for at mindes om hendes unikke og magiske lydunivers.
Vi mistede en af de største jazzmusikere her i Danmark i december 2025 - trommeslageren/percussionisten Marilyn Mazur, som igennem årene har været en lysende inspiration for utallige musikere, både herhjemme og ude i den store verden. Makiko har samlet et specielt hold til denne aften - med musikere som hver især havde et tæt bånd til Marilyn i diverse sammenhænge. De spiller musik fra bl.a. Makiko Hirabayashi Trio, Marilyn Mazur Special 4 og Marilyn Mazur Group denne aften for at mindes om hendes unikke og magiske lydunivers. Koncerten varer ca. 2 x 45 minutter med en pause undervejs. Pladserne er unummererede og koster 200 kr. inkl. gebyrer og bemandet garderobe. Har du brug for ledsager og/eller kørestolsplads bedes du sende din samlede billetbestilling til os på galaksen@furesoe.dk
