
Strikkefestival - garn, hygge og gode drinks. Kom til en skøn dag i strikkens tegn, hvor vi fylder huset med eksklusivt garn, inspirerende garnboder og masser af hyggeligt samvær.
Gå på opdagelse blandt alle boderne med de lækre kvalitets garner, find dit næste yndlingsprojekt, og slå dig derefter ned i vores nye café, hvor du kan nyde en lækker drink, mens pindene klirrer, og snakken går.
Fede drinks og masser af garn - hvad mere kan man ønske sig? Måske en ny yndlingstrøje! Eller som vi siger: Drik dig til den skønneste trøje. Vi kan ikke garantere resultatet, men vi lover god stemning og masser af strikkeinspiration.
Så tag dit strikketøj under armen og kom til en dag med bløde garner, hyggelige mennesker og mulighed for at peppe dit strik op med en fed drink eller to.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en afslappet og inspirerende dag fyldt med garn, grin og strikkehygge.
