Powered by KultuNaut kultunaut icon

Det sker i Furesø

event image
event image
Visens Venner aflægger fransk visit
Hvor: Farum Kulturhus, Kulturtorvet 12, Farum
Hvornår: Lør. d. 24. oktober 2026, kl. 11:30.
Pris: Fri entré
Farum Kulturhus.

En håndfuld sangere og musikere fra Visens Venner Furesø entrerer med et program bestående af en perlerække af de mest kendte og iørefaldende franske sange, som mange kan nikke genkendende til - eller måske rettere - nynne med på.

Følgende møde mellem en franskmand og en dansker er måske et godt billede på situationen:

Franskmanden: "Parlez-vous français?"

Danskeren: "What do you say?"

Franskmanden: "Parlez-vous français?"

Danskeren: "Nååh - Nææh, men jeg kan godt lide at nynne på fransk!"

Sproglige problemer er nok årsag til, at vi i Danmark ikke synger så mange franske sange, men vi kender alligevel en god del af den franske sangskat, når vi tænker efter.

Ved denne lejlighed kommer vi på en rundtur i det franske repertoire med både soloindslag og fællessange, men alt sammen sunget på dansk med enten oversatte, gendigtede eller helt nyskrevne tekster, som f.eks. I månens lys (Plaisir d'amour) - Vin er godt (Chevaliers de la table ronde) - Mit hav (La Mer) - Hvor er dit hjerte (Moulin Rouge) - Jeg går en tur (Aux Champs-Élysées) m.fl. - Afsted I børn af fædrelandet (Marseillaisen) ikke at forglemme.

Så på med alpehuen!


Tilføj til huskeliste Send som Notifikation Vis på kort Rutevejledning